{"id":72139,"date":"2016-04-25T12:00:52","date_gmt":"2016-04-25T11:00:52","guid":{"rendered":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/?p=72139"},"modified":"2016-04-18T11:51:04","modified_gmt":"2016-04-18T10:51:04","slug":"danish-dansk-hvorfor-araberne-ikke-onsker-usa-i-syrien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/2016\/04\/danish-dansk-hvorfor-araberne-ikke-onsker-usa-i-syrien\/","title":{"rendered":"(Danish-Dansk) Hvorfor araberne ikke \u00f8nsker USA i Syrien"},"content":{"rendered":"

\"Robert-F-Kennedy-Jr-Headshot-200x300\"<\/a>De millioner af flygtninge, der str\u00f8mmer ind i Europa, er ofre for en krig om en r\u00f8rledning og CIAs adskillige fad\u00e6ser. Lad os se i \u00f8jnene: Det, vi kalder \u00bbkrigen mod terror\u00ab, er i virkeligheden blot endnu en oliekrig. <\/em><\/p>\n

23 februar 2016 – <\/em>Blandt andet fordi min far blev myrdet af en araber, har jeg sat mig for at forst\u00e5 virkningen af den amerikanske politik i Mellem\u00f8sten og ikke mindst de faktorer, der somme tider udl\u00f8ser blodt\u00f8rstige reaktioner fra den islamiske verden mod vores land.<\/p>\n

Hvor vi fokuserer p\u00e5 fremkomsten af Islamisk Stat og leder efter kilden til den vildskab, der kostede s\u00e5 mange liv i Paris og San Bernadino, kunne vi m\u00e5ske med fordel se ud over de bekvemme forklaringer, der peger p\u00e5 religion og ideologi. I stedet burde vi unders\u00f8ge de mere komplekse \u00e5rsagssammenh\u00e6nge bag historien om olien \u2013 og hvordan de ofte peger en anklagende finger tilbage mod vore egne kyster.<\/p>\n

\"12704073-hvorfor-araberne-ikke-nsker-usa-isyrien---9<\/a><\/p>\n

USAs frast\u00f8dende katalog over voldelige interventioner i Syrien \u2013 som m\u00e5ske nok er mindre kendt for en amerikansk offentlighed, men kun alt for velkendt for syrerne \u2013 har skabt frodige v\u00e6kstbetingelser for den voldelige, islamiske jihadisme, der nu besv\u00e6rligg\u00f8r ethvert effektivt svar p\u00e5 at im\u00f8deg\u00e5 udfordringen fra IS. S\u00e5 l\u00e6nge den amerikanske offentlighed og de amerikanske politikere er uvidende om denne fortid, vil yderligere indgreb sandsynligvis kun forv\u00e6rre krisen yderligere.<\/p>\n

\"To<\/a>

To br\u00f8dre, der i den grad var med til at forme USAs udenrigspolitik i efterkrigs\u00e5rene: John Foster Dulles, udenrigsminister (th.) og Allan Dulles, CIA-chef.Foto: –<\/p><\/div>\n

Udenrigsminister John Kerry bekendtgjorde for nylig en \u00bbprovisorisk\u00ab v\u00e5benhvile i Syrien. Men da USAs indflydelse og prestige er minimal i Syrien, og da v\u00e5benhvilen desuden ikke omfatter n\u00f8gleakt\u00f8rer s\u00e5som Islamisk Stat og Al-Nusra Fronten, vil der formentligt i bedste fald blive tale om en skr\u00f8belig v\u00e5benstilstand. P\u00e5 samme m\u00e5de vil pr\u00e6sident Obamas optrappede milit\u00e6re intervention i Libyen \u2013 amerikanske luftangreb rettet mod Islamisk Stats tr\u00e6ningslejre i sidste m\u00e5ned \u2013 sandsynligvis styrke snarere end sv\u00e6kke de radikale grupperinger.<\/p>\n

Som The New York Times kunne berette p\u00e5 forsiden den 8. december sidste \u00e5r, arbejder de politiske ledere og strategiske planl\u00e6ggere inden for Islamisk Stat bevidst for at fremprovokere en amerikanske milit\u00e6r intervention. De ved af erfaring, at det vil fylde deres geledder med frivillige, overd\u00f8ve eventuelle moderate stemmer og forene den islamiske verden imod USA.<\/p>\n

For at forst\u00e5 denne dynamik er vi n\u00f8dt til at betragte historien fra et syrisk perspektiv og s\u00e6rligt have \u00f8je for \u00e5rsagerne til den nuv\u00e6rende konflikt. L\u00e6nge inden den amerikanske bes\u00e6ttelse af Irak i 2003 udl\u00f8ste det sunnimuslimske opr\u00f8r, som nu er muteret til Islamisk Stat, havde CIA n\u00e6ret den voldelige jihadisme som et v\u00e5ben i Den Kolde Krig og forgiftet forholdet mellem USA og Syrien.<\/p>\n

Det skete ikke uden sv\u00e6rdslag p\u00e5 hjemmefronten. Efter et fejlslagent kup i Syrien, som var iscenesat af CIA, udl\u00f8ste min onkel, John F. Kennedy, i juli 1957 vrede i Eisenhower-regeringen, blandt lederne af begge partier og vores europ\u00e6iske allierede med en skels\u00e6ttende tale, der slog til lyd for retten til selvbestemmelse i den arabiske verden og en afslutning p\u00e5 USAs imperialistiske indblanding i de arabiske lande. Gennem hele mit liv og ikke mindst under mine hyppige rejser i Mellem\u00f8sten har tall\u00f8se arabere med veneration genkaldt sig den tale som det klareste udtryk for den idealisme, de netop havde forventet fra USA.<\/p>\n

Kennedys tale var en opfordring til at vende tilbage til de h\u00f8je idealer, vores land havde gjort g\u00e6ldende i Det Atlantiske Charter: Det formelle l\u00f8fte om, at alle de tidligere europ\u00e6iske kolonier efter afslutningen p\u00e5 Anden Verdenskrig ville f\u00e5 ret til selvbestemmelse. Franklin D. Roosevelt havde vredet armen om p\u00e5 Winston Churchill og de andre allierede ledere for at f\u00e5 dem til at underskrive Det Atlantiske Charter i 1941 som en foruds\u00e6tning for et amerikansk engagement i den europ\u00e6iske krig mod fascismen.<\/p>\n

Bruce-Lovett Rapporten<\/strong><\/p>\n

Ikke mindst p\u00e5 grund af Allen Dulles og CIA, hvis udenlandske intriger ofte stod i direkte mods\u00e6tning til landets erkl\u00e6rede politik, endte den idealistiske kurs fra Det Atlantiske Charter imidlertid som den vej, der ikke blev valgt. I 1957 sad min bedstefar, ambassad\u00f8r Joseph P. Kennedy, i en hemmelig komit\u00e9, der skulle udrede CIAs hemmelige t\u00f8jeri i Mellem\u00f8sten. Den s\u00e5kaldte Bruce-Lovett Rapport, han var medforfatter p\u00e5, beskrev CIAs kupplaner i Jordan, Syrien, Iran og Egypten \u2013 alt sammen dengang velkendt viden i de arabiske samfund, men stort set ukendt for den amerikanske offentlighed, der troede p\u00e5 regeringens ben\u00e6gtelser.<\/p>\n

Rapporten konstaterede en udbredt anti-amerikanisme, som dengang var i f\u00e6rd med at brede sig \u00bbtil mange lande i verden i dag\u00ab, og man lagde skylden for dette p\u00e5 CIA. Bruce-Lovett Rapporten p\u00e5pegede, at den type interventioner stod i mods\u00e6tning til amerikanske v\u00e6rdier, og at de havde kompromitteret USAs internationale lederskab og moralske autoritet uden det amerikanske folks kendskab.<\/p>\n

Rapporten godtgjorde ogs\u00e5, at CIA aldrig havde overvejet, hvordan vi ville svare p\u00e5 den type interventioner, hvis en fremmed regering skulle finde p\u00e5 at iscenes\u00e6tte dem i vores land.<\/p>\n

Det er denne blodige historie, moderne interventionister som George W. Bush, Ted Cruz og Marco Rubio g\u00e5r fejl af, n\u00e5r de gentager den narcissistiske vending om, at Mellem\u00f8stens nationalister \u00bbhader os p\u00e5 grund af vores frihedsv\u00e6rdier\u00ab. Det er sj\u00e6ldent tilf\u00e6ldet; til geng\u00e6ld hader de os for den m\u00e5de, vi har forr\u00e5dt de selvsamme frihedsv\u00e6rdier \u2013 vore egne idealer \u2013 inden for deres gr\u00e6nser.<\/p>\n

\u00bbSyrien er modent til et kup\u00ab<\/strong><\/p>\n

Hvis man som amerikaner virkelig skal forst\u00e5, hvad der foreg\u00e5r, er det vigtigt at genkalde sig nogle detaljer om denne beskidte, men stort set glemte historie.<\/p>\n

\"Saudi-arabiens<\/a>

Saudi-arabiens kong Salman bin Abdulaziz (midt). Foto: ScanpixFoto: HO<\/p><\/div>\n

I 1950erne afviste pr\u00e6sident Eisenhower og Dulles-br\u00f8drene \u2013 CIA-direkt\u00f8r Allen Dulles og udenrigsminister John Foster Dulles \u2013 sovjetiske traktatforslag, der kunne have udlagt Mellem\u00f8sten som en neutral zone i Den Kolde Krig og ladet araberne regere Arabien. I stedet iv\u00e6rksatte de en hemmelig krig mod den arabiske nationalisme, som Allen Dulles ans\u00e5 for at v\u00e6re identisk med kommunisme. Is\u00e6r i de tilf\u00e6lde hvor arabisk selvstyre truede oliekoncessioner.<\/p>\n

De sendte hemmelig amerikansk milit\u00e6rhj\u00e6lp til tyranner i Saudi-Arabien, Jordan, Irak og Libanon, og alle steder foretrak de kransekagefigurer med konservative, jihadistiske synspunkter, som de ans\u00e5 for en p\u00e5lidelig modgift mod sovjetisk marxisme.<\/p>\n

P\u00e5 et m\u00f8de i Det Hvide Hus mellem CIAs strategidirekt\u00f8r, Frank Wisner, og John Foster Dulles, som fandt sted i september 1957, gav Eisenhower efterretningstjenesten det r\u00e5d, at \u00bbvi b\u00f8r g\u00f8re alt, hvad der st\u00e5r i vores magt for at understrege aspektet om \u2019Hellig Krig\u2019\u00ab. Det kan man l\u00e6se af et notat fra pr\u00e6sidentens stabssekret\u00e6r, general Andrew J. Goodpaster.<\/p>\n

CIA indledte sin aktive indblanding i Syrien i 1949 kun knapt et \u00e5r efter efterretningstjenestens grundl\u00e6ggelse. Syriske patrioter havde erkl\u00e6ret krig mod nazisterne, jaget deres franske Vichy-herrer p\u00e5 porten og banet vejen for et skr\u00f8beligt, sekul\u00e6rt demokrati baseret p\u00e5 den amerikanske model. Men i marts 1949 t\u00f8vede Syriens demokratisk valgte pr\u00e6sident, Shukri al-Quwatli, med at godkende et amerikansk projekt, som via Syrien skulle forbinde Saudi-Arabiens oliefelter med havnene i Libanon.<\/p>\n

\"Udateret<\/a>

Udateret foto fra Kabuls gamle?bydel med den engang s\u00e5 ber\u00f8mte?Jada-i-Maiwand-boulevard. Mange af krigerne i?Islamisk Stat er ideologisk og organisatorisk arv\u00adtagere af de jihadister, CIA har passet og plejet ?i mere end 30 \u00e5r \u2013 fra Syrien over Egypten til?Irak og Afghanistan. Foto: AFPFoto: –<\/p><\/div>\n

I sin bog \u00bbLegacy of Ashes\u00ab skriver CIA-historikeren Tim Weiner, at som geng\u00e6ldelse for al-Quwatlis manglende begejstring for den amerikanske r\u00f8rledning iv\u00e6rksatte CIA et kup, som erstattede al-Qawatli med CIAs h\u00e5ndplukkede diktator, en d\u00f8mt svindler ved navn Husni al-Za\u2019im.<\/p>\n

Al-Za\u2019im n\u00e5ede kun akkurat at opl\u00f8se parlamentet og godkende den amerikanske r\u00f8rledning, f\u00f8r hans landsm\u00e6nd afsatte ham fire en halv m\u00e5ned senere.<\/p>\n

Efter adskillige kup og modkup i det s\u00e5ledes destabiliserede land fors\u00f8gte syrerne sig igen med demokrati i 1955, idet de genvalgte al-Qawatli og hans Nationale Parti. Al-Qawatli var stadig neutral i Den Kolde Krig, men i lyset af den amerikanske rolle i hans afs\u00e6ttelse h\u00e6ldte han nu mere mod den sovjetiske lejr. Den indstilling fik CIA-direkt\u00f8r Dulles til at erkl\u00e6re, at \u00bbSyrien er modent til et kup\u00ab. Han sendte derp\u00e5 sine to kupeksperter, Kim Roosevelt og Rocky Stone, til Damaskus.<\/p>\n

\u00bbOperation Ajax\u00ab<\/strong><\/p>\n

To \u00e5r tidligere havde Roosevelt og Stone orkestreret et kup i Iran mod den demokratisk valgte pr\u00e6sident Mohammed Mosaddegh, efter at Mosaddegh havde fors\u00f8gt at f\u00e5 genforhandlet betingelserne for Irans alt andet end favorable kontrakter med den britiske oliegigant Anglo-Iranian Oil Company (i dag: BP).<\/p>\n

Mosaddegh var den f\u00f8rste valgte leder i Irans 4.000 \u00e5r lange historie og en popul\u00e6r fortaler for demokrati i hele den fattige del af verden.<\/p>\n

Mosaddegh udviste alle britiske diplomater efter at have afsl\u00f8ret et kupfors\u00f8g, hvor britiske efterretningsofficerer arbejdede t\u00e6t sammen med BP. Mosaddegh begik imidlertid den fatale fejl at mods\u00e6tte sig sine r\u00e5dgiveres b\u00f8nner om ogs\u00e5 at udvise CIA, som de \u2013 helt korrekt \u2013 ans\u00e5 for at v\u00e6re involveret i det britiske r\u00e6nkespil.<\/p>\n

Mosaddegh n\u00e6rede imidlertid h\u00f8je tanker om USA som rollemodel for Irans nye demokrati, og han troede det ude af stand til at beg\u00e5 den slags nedrigheder. Til trods for Dulles\u2019 appeller havde pr\u00e6sident Harry S. Truman forbudt CIA aktivt at deltage i det britiske fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6lte Mosaddegh.<\/p>\n

Dwight D. Eisenhower kom til magten i januar 1953, og han slap \u00f8jeblikkeligt t\u00f8jlerne p\u00e5 Dulles.<\/p>\n

Da Mosaddegh var blevet afsat i \u00bbOperation Ajax\u00ab, erstattede Roosevelt og Stone ham med Shah Reza Pahlavi, der favoriserede de amerikanske olieselskaber. Men efter to \u00e5rtier med CIA-finansieret brutalitet mod sit eget folk blev shahen v\u00e6ltet fra P\u00e5fugletronen under den islamiske revolution i 1979, og denne revolution har lige siden v\u00e6ret en torn i k\u00f8det p\u00e5 vores udenrigspolitik.<\/p>\n

TV-transmitteret tilst\u00e5else<\/strong><\/p>\n

Oven p\u00e5 \u00bbsuccesen\u00ab med Operation Ajax rejste Rocky Stone direkte til Damaskus i april 1957. Med sig havde han tre millioner dollar, som skulle bruges til at bev\u00e6bne og opildne militante islamister og bestikke syriske milit\u00e6rpersonnel og politikere med henblik p\u00e5 at v\u00e6lte al-Quwatlis demokratisk valgte, sekul\u00e6re styre. Det fremg\u00e5r af bogen \u00bbSafe for Democracy: The Secret Wars of the CIA\u00ab af John Prados.<\/p>\n

Rocky Stone samarbejdede med Det Muslimske Broderskab og plantede millioner af dollar med det form\u00e5l at snigmyrde Syriens efterretningschef, chefen for landets generalstab og lederen af kommunistpartiet. Desuden skulle han fremprovokere \u00bbnationale sammensv\u00e6rgelser og forskellige h\u00e5rdh\u00e6ndede provokationer\u00ab i Irak, Libanon og Jordan, som man s\u00e5 siden kunne give det syriske Baath-parti skylden for.<\/p>\n

Tim Weiner beskriver i \u00bbLegacy of Ashes\u00ab, hvordan det var CIAs plan at destabilisere den syriske regering og skabe et p\u00e5skud for en invasion fra Irak og Jordan, hvis regeringer allerede var under CIAs kontrol.<\/p>\n

Kim Roosevelt foruds\u00e5, at CIAs nyindsatte marionetregering f\u00f8rst og fremmest ville gribe til \u00bbrepressive foranstaltninger og vilk\u00e5rlig magtud\u00f8velse\u00ab, som det hedder i deklassificerede CIA-dokumenter, der har v\u00e6ret gengivet i avisen The Guardian.<\/p>\n

Men alle CIAs penge kunne ikke korrumpere de syriske milit\u00e6rofficerer. Soldaterne rapporterede CIAs bestikkelsesfors\u00f8g til Baath-partiet. Som svar indtog den syriske h\u00e6r den amerikanske ambassade og tog Stone til fange. Efter en barsk afh\u00f8ring aflagde Stone en TV-transmitteret tilst\u00e5else af sin rolle i det iranske kup og CIAs mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6lte Syriens legitime regering.<\/p>\n

Syrerne udviste Stone og to andre medarbejdere p\u00e5 USAs ambassade i det f\u00f8rste eksempel p\u00e5, at amerikanske diplomater blev udvist fra et arabisk land.<\/p>\n

Forholdet til Irak forgiftes<\/strong><\/p>\n

Eisenhower-regeringen afviste uden videre Stones tilst\u00e5else som \u00bbopspind\u00ab og \u00bbbagvaskelse\u00ab \u2013 en afvisning, som blev taget for gode varer af den amerikanske presse anf\u00f8rt af The New York Times og troet af den amerikanske offentlighed, der delte Mosaddeghs idealistiske forestillinger om deres regering.<\/p>\n

\"Den<\/a>

Den syriske pr\u00e6sident Bashar al-Assad giver interview til nyhedsbureauet AFP i 2014, hvori han siger, at den vestlige koalitions angreb mod IS ingen effekt har.Foto: JOSEPH EID<\/p><\/div>\n

Syrien udrensede alle de politikere, der var sympatisk indstillet over for USA, og henrettede alle officerer for landsforr\u00e6deri, som p\u00e5 nogen m\u00e5de kunne s\u00e6ttes i forbindelse med kuppet.<\/p>\n

Som geng\u00e6ldelse overflyttede USA Den Sjette Fl\u00e5de til Middelhavet, truede med krig og lokkede tyrkerne til at invadere Syrien. Tyrkiet samlede 50.000 mand p\u00e5 gr\u00e6nsen til Syrien og trak dem f\u00f8rst tilbage igen, da de m\u00f8dte en samlet opposition fra alle medlemmerne af Den Arabiske Liga, hvis ledere var rasende over den amerikanske indblanding.<\/p>\n

Men selv efter udvisningerne fortsatte CIA sine hemmelige bestr\u00e6belser p\u00e5 at v\u00e6lte Syriens demokratisk valgte Baath-regering. CIA planlagde i forening med det britiske MI6 at oprette en \u00bbKomit\u00e9 til Befrielse af Syrien\u00ab og bev\u00e6bnede Det Muslimske Broderskab med henblik p\u00e5 at dr\u00e6be tre syriske politikere, der havde v\u00e6ret centrale for afsl\u00f8ringen af det amerikanske plot. Det fremg\u00e5r af Matthew Jones\u2019 \u00bbThe \u2019Preferred Plan\u2019: The Anglo-American Working Group Report on Covert Action in Syria, 1957\u00ab.<\/p>\n

CIAs r\u00e6nkespil bidrog til at skubbe Syrien endnu l\u00e6ngere v\u00e6k fra USA og ind i en vedholdende alliance med Sovjetunionen og Egypten.<\/p>\n

Efter det andet amerikanske kupfors\u00f8g i Syrien blev hele Mellem\u00f8sten fra Libanon til Algeriet gennemrystet af anti-amerikanske opt\u00f8jer. Blandt f\u00f8lgevirkningerne var kuppet den 14. juli 1958, da en ny b\u00f8lge af anti-amerikanske officerer v\u00e6ltede Iraks pro-amerikanske premierminister under det kortvarige monarki, Nuri al-Said. Kuppets ledere offentliggjorde en r\u00e6kke hemmelige regeringsdokumenter, der afsl\u00f8rede Nuri al-Said som en h\u00f8jt betalt CIA-marionet.<\/p>\n

Som modtr\u00e6k mod det amerikanske forr\u00e6deri inviterede den nye irakiske regering sovjetiske diplomater og \u00f8konomiske r\u00e5dgivere til Irak og vendte Vesten ryggen.<\/p>\n

Saddam Hussein bliver til<\/strong><\/p>\n

Efter s\u00e5ledes at have f\u00e5et Irak og Syrien p\u00e5 nakken flygtede Kim Roosevelt fra Mellem\u00f8sten og gav sig i stedet til at arbejde som direkt\u00f8r i den olieindustri, han havde tjent s\u00e5 beredvilligt gennem sin karriere i CIA. Roosevelts afl\u00f8ser som omr\u00e5dechef, James Critchfield, fors\u00f8gte sig if\u00f8lge Weiner med et fejlslagent drabsfors\u00f8g p\u00e5 den nye irakiske pr\u00e6sident ved hj\u00e6lp af et forgiftet lommet\u00f8rkl\u00e6de.<\/p>\n

Fem \u00e5r senere havde CIA omsider held til at afs\u00e6tte den irakiske pr\u00e6sident og overdrage magten i Irak til Baath-partiet. En karismatisk, ung morder ved navn Saddam Hussein var en af de distingverede ledere p\u00e5 CIAs Baath-hold. Partisekret\u00e6ren i Baath, Ali Saleh Saadi, der steg til tops sammen med Saddam Hussein, skulle senere sige, at \u00bbvi kom til magten p\u00e5 et tog k\u00f8rt af CIA\u00ab, som han citeres i \u00bbA Brutal Friendship: The West and the Arab Elite\u00ab af journalisten og forfatteren Said Aburish.<\/p>\n

Aburish kan fort\u00e6lle, hvordan CIA forsynede Saddam Hussein og hans kumpaner med en liste over folk, der \u00bbm\u00e5tte elimineres \u00f8jeblikkeligt, hvis succesen skal sikres\u00ab.<\/p>\n

Tim Weiner skriver, at Critchfield senere anerkendte, hvordan CIA reelt set \u00bbhavde skabt Saddam Hussein\u00ab.<\/p>\n

I Reagan-\u00e5rene forsynede CIA Saddam Hussein med milliarder af dollar i form af milit\u00e6rtr\u00e6ning, st\u00f8tte fra specialstyrker, v\u00e5ben og efterretninger fra slagmarken, selv om man var klar over, at han anvendte giftgas og nervegas samt en r\u00e6kke biologiske v\u00e5ben \u2013 herunder anthrax, som han havde f\u00e5et fra den amerikanske regering \u2013 i den langvarige krig mod Iran.<\/p>\n

Reagan og hans CIA-direkt\u00f8r, Bill Casey, ans\u00e5 Saddam for at v\u00e6re en potentiel ven for den amerikanske olieindustri og et solidt bolv\u00e6rk mod spredningen af Irans islamiske revolution. Deres udsending, Donald Rumsfeld, gav under sit bes\u00f8g i Bagdad i 1983 Saddam et s\u00e6t guldsporer i bedste cowboystil foruden en palet af kemiske, biologiske og konventionelle v\u00e5ben. Samtidig var CIA illegalt i f\u00e6rd med at forsyne Saddams iranske fjender med tusindvis af panserbrydende missiler til kampen mod Irak \u2013 en forbrydelse, som blev ber\u00f8mt under den s\u00e5kaldte Iran-Contra-aff\u00e6ren. Jihadister p\u00e5 begge sider vendte senere mange af disse CIA-v\u00e5ben mod det amerikanske folk.<\/p>\n

South Pars\/North Dome<\/strong><\/p>\n

Selv nu, da USA overvejer endnu en voldelig intervention i Mellem\u00f8sten, er de fleste amerikanere uvidende om de mange eksempler p\u00e5, at tidligere CIA-fad\u00e6ser har givet bagslag og bidraget til at fremme den nuv\u00e6rende krise.<\/p>\n

Efterklangen fra \u00e5rtier med CIAs b\u00f8lleoptr\u00e6den giver fortsat ekko gennem Mellem\u00f8sten i dag fra de respektive hovedstader til mosk\u00e9er og madrasa-skoler hele vejen gennem de \u00f8delagte demokratier og den moderate islam, som CIA bidrog til at udslette.<\/p>\n

En parade af iranske og syriske diktatorer, herunder Bashar al-Ashad og hans far, har p\u00e5ber\u00e5bt sig historierne om CIAs blodige kup som et p\u00e5skud for deres autorit\u00e6re styre, undertrykkende taktik og behov for en st\u00e6rk alliance med Moskva. Det er derfor velkendt for folk i Syrien og Iran, der helt naturligt ser enhver tale om en amerikansk intervention i lyset af denne historie.<\/p>\n

Mens den f\u00f8lgagtige amerikanske presse bevidstl\u00f8st gengiver den fort\u00e6lling, at vores milit\u00e6re st\u00f8tte til det syriske opr\u00f8r alene er af humanit\u00e6r karakter, ser mange arabere den nuv\u00e6rende krise som blot endnu en stedfortr\u00e6derkrig om r\u00f8rledninger og geopolitik. Inden vi kaster mere benzin p\u00e5 b\u00e5let, ville det derfor v\u00e6re klogt at overveje de kun alt for rigelige kendsgerninger, der st\u00f8tter en s\u00e5dan tolkning.<\/p>\n

Fra et arabisk synspunkt begyndte vores krig mod Bashar al-Assad ikke med de fredelige, civile demonstrationer under Det Arabiske For\u00e5r i 2011. Den begyndte derimod tilbage i 2000, da Qatar foreslog at anl\u00e6gge en ti milliarder dollar dyr og 1.500 kilometer lang r\u00f8rledning gennem Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet.<\/p>\n

Qatar deles med iranerne om South Pars\/North Dome-gasfeltet, som er verdens rigeste forekomst af naturgas. Den internationale handelsembargo forhindrede indtil for nylig iranerne i at s\u00e6lge deres naturgas til udlandet. P\u00e5 den anden side kan Qatars gas kun n\u00e5 markederne i Europa, hvis den nedk\u00f8les til flydende form og sendes med skib \u2013 en trafik som alvorligt begr\u00e6nser volumen og h\u00e6ver omkostningerne.<\/p>\n

Den foresl\u00e5ede r\u00f8rledning ville have forbundet Qatar direkte med det europ\u00e6iske energimarked via distributionsterminaler i Tyrkiet, som s\u00e5 p\u00e5 sin side kunne se frem til nogle fede transitafgifter.<\/p>\n

Qatar\/Tyrkiet-r\u00f8rledningen ville have givet de sunnimuslimske kongeriger i Den Persiske Golf en betydelig dominans p\u00e5 verdens gasmarked og samtidig styrket Qatar, som er USAs n\u00e6rmeste allierede i den arabiske verden. Qatar l\u00e6gger jord til to enorme amerikanske milit\u00e6rbaser samt hovedkvarteret for U.S. Central Command Mideast.<\/p>\n

Den Europ\u00e6iske Union, som f\u00e5r 30 procent af sin naturgas fra Rusland, var lige s\u00e5 ivrig efter r\u00f8rledningen, der ville have givet medlemslandene billig energi plus en undvigemulighed i forhold til Vladimir Putins \u00f8konomiske og politiske brydergreb.<\/p>\n

Tyrkiet, der er Ruslands n\u00e6stst\u00f8rste gaskunde, var s\u00e6rligt forhippet p\u00e5 at g\u00f8re en ende p\u00e5 denne afh\u00e6ngighed af den gamle rival og i stedet bringe sig selv i stilling som selve drejeskiven for den asiatiske energistr\u00f8m til Europa. Qatars r\u00f8rledning ville ogs\u00e5 have gavnet Saudi-Arabiens konservative sunni-monarki ved at give det fodf\u00e6ste i det shiamuslimsk dominerede Syrien. Saudi-Arabiens geopolitiske m\u00e5l er at begr\u00e6nse den \u00f8konomiske og politiske indflydelse for kongerigets prim\u00e6re rival, nemlig det shiamuslimske Iran.<\/p>\n

Saudi-Arabiens kongefamilie betragtede den amerikansk st\u00f8ttede, shiamuslimske magtovertagelse i Irak (og senest: afslutningen p\u00e5 handelsembargoen over for Iran) som regul\u00e6re tilbageslag for landets egen status som regional magt, og Riyadh var allerede engageret i en stedfortr\u00e6derkrig mod Teheran i Yemen, som kun blev understreget af det saudiarabiske folkemord p\u00e5 den iransk st\u00f8ttede Houthi-stamme.<\/p>\n

I Damaskus<\/strong><\/p>\n

Naturligvis ans\u00e5 russerne, der s\u00e6lger 70 procent af deres gas til Europa, den planlagte r\u00f8rledning fra Qatar til Tyrkiet som en eksistentiel trussel. I Putins optik var r\u00f8rledningen et NATO-plot udt\u00e6nkt for at \u00e6ndre status quo, ber\u00f8ve Rusland dets eneste fodf\u00e6ste i Mellem\u00f8sten, strangulere den russiske \u00f8konomi og g\u00f8re en ende p\u00e5 Ruslands magtposition p\u00e5 det europ\u00e6iske energimarked.<\/p>\n

I 2009 bekendtgjorde Assad, at han ville n\u00e6gte at underskrive den aftale, der tillod r\u00f8rledningen at l\u00f8be gennem Syrien \u00bbfor at beskytte vore russiske allieredes interesser\u00ab.<\/p>\n

\"USAs<\/a>

USAs pr\u00e6sident, Barack Obama, sagde under et sikkerhedsm\u00f8de 25. februar 2016,?at en l\u00f8sning af konflikten i Syrien vil styrke bek\u00e6mpelsen af IS. Foto: Carlos BarriaFoto: CARLOS BARRIA<\/p><\/div>\n

Assad udl\u00f8ste s\u00e5 yderligere vrede i de sunnimuslimske monarkier omkring Den Persiske Golf ved at st\u00f8tte et russisk forslag om en \u00bbislamisk r\u00f8rledning\u00ab fra Irans side af gasfeltet gennem Syrien til havne i Libanon. Den islamiske r\u00f8rledning ville g\u00f8re det shiamuslimske Iran, ikke det sunnimuslimske Qatar, til den vigtigste leverand\u00f8r til det europ\u00e6iske energimarked og s\u00e5ledes drastisk \u00f8ge Teherans indflydelse i Mellem\u00f8sten og verden. Israel var af samme grund fast besluttet p\u00e5 at afspore planerne om en \u00bbislamisk r\u00f8rledning\u00ab, der kun kunne berige Iran og Syrien og sandsynligvis ogs\u00e5 styrke deres forbundsf\u00e6ller i Hizbollah og Hamas.<\/p>\n

Hemmelige telegrammer og rapporter fra de amerikanske, israelske og saudiarabiske efterretningstjenester tyder p\u00e5, at i samme \u00f8jeblik Assad afviste r\u00f8rledningen fra Qatar, n\u00e5ede strateger i milit\u00e6r og efterretningstjenester frem til en konsensus om at anspore til en sunnimuslimsk opstand i Syrien med henblik p\u00e5 at v\u00e6lte den usamarbejdsvillige Bashar al-Assad; det ville v\u00e6re en farbar vej til at opn\u00e5 det f\u00e6lles m\u00e5l om at f\u00e6rdigg\u00f8re gasr\u00f8rledningen fra Qatar til Tyrkiet.<\/p>\n

Kort efter, at Bashar al-Assad i 2009 afviste r\u00f8rledningen fra Qatar i 2009, begyndte CIA if\u00f8lge WikiLeaks at st\u00f8tte oppositionsgrupper i Syrien. Det er vigtigt at notere sig, at dette var et godt stykke tid f\u00f8r, Det Arabiske For\u00e5r endte med at udl\u00f8se et opr\u00f8r mod Assad.<\/p>\n

Bashar al-Assads familie er alawitter; en islamisk sekt, der som regel anses for en afart af shia-islam.<\/p>\n

\u00bbDet var aldrig meningen, at Bashar al-Assad skulle have v\u00e6ret pr\u00e6sident,\u00ab fortalte journalisten Seymour Hersh mig i et interview. \u00bbHans far hentede ham tilbage fra et medicinsk fakultet i London, da hans \u00e6ldre bror, tronf\u00f8lgeren, var blevet dr\u00e6bt i en trafikulykke.\u00ab<\/p>\n

Og Assad var if\u00f8lge Hersh i f\u00e6rd med at liberalisere landet f\u00f8r krigen.<\/p>\n

\u00bbDe havde internet, aviser og bankautomater, og Assad \u00f8nskede at n\u00e6rme sig Vesten. Efter 9\/11 forsynede han CIA med tusindvis af v\u00e6rdifulde filer om radikale jihadister, som han ans\u00e5 for f\u00e6lles fjender.\u00ab<\/p>\n

Assads regime var bevidst sekul\u00e6rt, og Syrien var bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt mangfoldigt. For eksempel var b\u00e5de den syriske regering og den milit\u00e6re ledelse for 80 procents vedkommende sunnimuslimsk. Assad fastholdt en fredelig sameksistens mellem de forskellige folkeslag og trosretninger takket v\u00e6re en st\u00e6rk og disciplineret h\u00e6r, der var loyal over for Assad-familien \u2013 en alliance, der blev n\u00e6ret af en h\u00f8jt anset og vell\u00f8nnet officerskorps, et k\u00f8ligt og effektivt efterretningsapparat samt en fork\u00e6rlighed for brutalitet, der f\u00f8r krigen var ganske moderat set i forhold til andre af Mellem\u00f8stens ledere, herunder vore nuv\u00e6rende allierede.<\/p>\n

\u00bbHan huggede i hvert fald ikke hovedet af folk hver onsdag, som saudiaraberne g\u00f8r i Mekka,\u00ab siger Seymour Hersh.<\/p>\n

Amerikanere som lejesoldater<\/strong><\/p>\n

En anden rutineret journalist, Bob Parry, giver en lignende vurdering: \u00bbIngen i den region har rene h\u00e6nder, men n\u00e5r det g\u00e6lder tortur, massemyrderier, undertrykkelse af borgerrettigheder og st\u00f8tte til terrorisme, er Assad langt at foretr\u00e6kke frem for saudiaraberne.\u00ab<\/p>\n

Ingen troede, at regimet var s\u00e5rbart over for den type anarki, der havde hjems\u00f8gt Egypten, Libyen, Yemen og Tunesien. I for\u00e5ret 2011 var der dog sm\u00e5, fredelige demonstrationer i Damaskus vendt mod Assads repressive styre. Der var hovedsageligt tale om pollen fra Det Arabiske For\u00e5r, som spredte sig viralt over alle medlemslandene i Den Arabiske Liga. Men telegrammer, offentliggjort af WikiLeaks, antyder, at CIA allerede var p\u00e5 plads i Syrien.<\/p>\n

De sunnimuslimske monarkier havde imidlertid enorme bel\u00f8b i petrodollar p\u00e5 spil, og de \u00f8nskede et langt mere vidtg\u00e5ende engagement fra USA. Den 4. september 2013 fortalte udenrigsminister John Kerry under en kongresh\u00f8ring, at de sunnimuslimske monarkier havde tilbudt at betale for en amerikansk invasion af Syrien med det form\u00e5l at afs\u00e6tte Bashar al-Assad:<\/p>\n

\u00bbFaktisk har nogle af dem sagt, at hvis USA var indstillet p\u00e5 at g\u00e5 hele vejen, som vi tidligere har gjort andre steder (Irak,red.), s\u00e5 vil de d\u00e6kke omkostningerne.\u00ab<\/p>\n

Kerry gentog tilbudet over for medlem af Repr\u00e6sentanternes Hus republikaneren Ileana Ros-Lehtinen:<\/p>\n

\u00bbHvad ang\u00e5r arabiske lande, som skal have tilbudt at finansiere en [amerikansk invasion,red.] med henblik p\u00e5 at styrte Assad, s\u00e5 er svaret helt klart, at ja, det har de. Tilbuddet er p\u00e5 bordet.\u00ab<\/p>\n

P\u00e5 trods af pres fra republikanerne afviste pr\u00e6sident Obama at leje unge amerikanere ud, s\u00e5 de kunne d\u00f8 som lejesoldater for et r\u00f8rledningssyndikat. Obama ignorerede klogt de republikanske krav om \u00bbst\u00f8vler p\u00e5 jorden\u00ab i Syrien eller flere penge til \u00bbmoderate opr\u00f8rsgrupper\u00ab.<\/p>\n

Men i slutningen af 2011 var det lykkedes for Republikanerne og vores sunnimuslimske allierede at skubbe den amerikanske regering ud i moradset.<\/p>\n

En rapport fra Rand Corp.<\/strong><\/p>\n

I 2011 dannede USA sammen med Frankrig, Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Storbritannien \u00bbKoalitionen Syriens Venner\u00ab, der lagde ud med at kr\u00e6ve Assads afgang. CIA skaffede seks millioner dollar til Barada, en britisk TV-station, som fik til opgave at producere indslag, der kunne underbygge og motivere dette krav. Saudiarabiske efterretningsdokumenter, som er offentliggjort af WikiLeaks, viser, at Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien i 2012 var i fuld gang med at bev\u00e6bne, tr\u00e6ne og finansiere radikale jihadist-grupper i Syrien, Irak og andre steder med henblik p\u00e5 at v\u00e6lte Assads shiamuslimsk orienterede regime. Qatar, der havde mest at vinde ved det, investerede tre milliarder dollar i at styrke opr\u00f8ret, og herfra bad man samtidig Pentagon om at tr\u00e6ne opr\u00f8rsstyrkerne p\u00e5 amerikanske baser i Qatar.<\/p>\n

If\u00f8lge en artikel af Seymour Hersh fra april 2014 blev forsyningerne af v\u00e5ben fra CIA finansieret af Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar.<\/p>\n

Forestillingen om at opildne til en krig mellem shia- og sunnimuslimer for at sv\u00e6kke de syriske og iranske regimer og dermed fastholde kontrollen over regionens petrokemiske v\u00e6rdier, var ikke en ny tanke i Pentagon. En belastende rapport fra 2008, finansieret af Pentagon og forfattet af Rand Corporation, udg\u00f8r en pr\u00e6cis k\u00f8replan for, hvad der nu var i f\u00e6rd med at blive f\u00f8rt ud i livet. Rapporten g\u00f8r g\u00e6ldende, at kontrollen over Den Persiske Golf og gasfelterne for USA fortsat er \u00bben strategisk prioritet\u00ab, som vil \u00bbh\u00e6nge ul\u00f8seligt sammen med forl\u00f8bet af den langsigtede krig\u00ab.<\/p>\n

Rand anbefaler at anvende \u00bbhemmelige aktioner, informationsoperationer, ukonventionel krigsf\u00f8relse\u00ab for at fremme en \u00bbdel og hersk\u00ab-strategi.<\/p>\n

\u00bbUSA og dets lokale allierede kan anvende de nationale jihadist-grupper til at iv\u00e6rks\u00e6tte en stedfortr\u00e6derkrig\u00ab, og \u00bbamerikanske ledere kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at kapitalisere p\u00e5 den vedholdende shia\/sunni-konflikt ved at v\u00e6lge side til fordel for de konservative sunniregimer imod shiamusliske opr\u00f8rsgrupper i den muslimske verden \u2026 eksempelvis ved at st\u00f8tte autoritative sunniregeringer imod et fortsat fjendtligt indstillet Iran.\u00ab<\/p>\n

K\u00f8lig kalkule i Pentagon<\/strong><\/p>\n

Som forudset polariserede Assads overreaktion p\u00e5 den udenlandsk skabte krise \u2013 hans t\u00f8ndebomber mod civile omr\u00e5der \u2013 forholdet mellem Syriens shia- og sunnimuslimer. Derved satte han de amerikanske beslutningstagere i stand til at s\u00e6lge den forestilling til den amerikanske offentlighed, at kampen om r\u00f8rledningen var en humanit\u00e6r krig.<\/p>\n

Da sunnimuslimske soldater fra den syriske h\u00e6r begyndte at desertere i 2013, bev\u00e6bnede den vestlige koalition Den Frie Syriske H\u00e6r for yderligere at destabilisere Syrien. Pressens skildring af Den Frie Syriske H\u00e6r som sammenh\u00e6ngende bataljoner af moderate syrere var et r\u00f8gsl\u00f8r. De spredte enheder regrupperede i hundredvis af uafh\u00e6ngige militser, hvoraf hovedparten enten selv var eller ogs\u00e5 var allieret med militante jihadister, som var de mest effektive og beslutsomme krigere. P\u00e5 det tidspunkt var al-Qaedas sunnimuslimske styrker i Irak allerede i gang med at krydse gr\u00e6nsen til Syrien for at slutte sig til spredte bataljoner af desert\u00f8rer fra Den Frie Syriske H\u00e6r, der i mange tilf\u00e6lde var tr\u00e6net og bev\u00e6bnet af USA.<\/p>\n

P\u00e5 trods af det fremherskende billede i medierne, der skildrede en moderat arabisk opstand mod tyrannen Assad, vidste beslutningstagerne i Washington fra begyndelsen, at deres h\u00e5ndlangere var radikale jihadister, der sandsynligvis ville skabe et islamisk kalifat ud af Syriens og Iraks sunnimuslimske regioner. To \u00e5r inden IS\u2019 b\u00f8dler meldte sig i verdens bevidsthed med deres halshugningsvideoer, advarede et syv sider langt notat fra U.S. Defence Intelligence Agency \u2013 dateret den 12. august 2012 og offentliggjort af den konservative gruppe Juridical Watch \u2013 om, at takket v\u00e6re st\u00f8tten fra USA og den sunnimuslimske koalition er \u00bbsalafister, Det Muslimske Broderskab og AQI (nu IS,red.) de drivende styrker bag opr\u00f8ret i Syrien\u00ab.<\/p>\n

Ved hj\u00e6lp af st\u00f8tten fra USA og Golf-staterne havde disse grupperinger forvandlet de fredelige demonstrationer mod Bashar al-Assad \u00bbi en klart sekterisk \u2013 dvs. shia mod sunni \u2013 retning\u00ab.<\/p>\n

I dokumentet hedder det videre, at konflikten er blevet en sekterisk borgerkrig st\u00f8ttet af sunnimuslimske \u00bbreligi\u00f8se og politiske magter\u00ab.<\/p>\n

Rapporten udmaler den syriske konflikt som en global krig om kontrollen med regionens ressourcer med \u00bbVesten, Golfstaterne og Tyrkiet bag oppositionen, og Rusland, Kina og Iran p\u00e5 regimets side\u00ab.<\/p>\n

Forfatterne bag Pentagons syv sider lange rapport synes at st\u00f8tte den forudsete tilsynekomst af IS\u2019 kalifat:<\/p>\n

\u00bbHvis situationen g\u00e5r i opl\u00f8sning, er der mulighed for at oprette en erkl\u00e6ret eller uerkl\u00e6ret salafistisk enklave i det \u00f8stlige Syrien (Hasaka og Der Zor,red.), og det er netop, hvad kr\u00e6fterne bag oppositionen \u00f8nsker, fordi det vil isolere det syriske regime.\u00ab<\/p>\n

Pentagon-rapporten advarer dog om, at en s\u00e5dan enklave kan forcere gr\u00e6nsen til Irak i retning af Mosul og Ramadi og \u00bberkl\u00e6re en islamisk stat for oprettet gennem foreningen med andre terrororganisationer i Irak og Syrien\u00ab.<\/p>\n

Og det er naturligvis pr\u00e6cis, hvad der skete. Ikke ved et tilf\u00e6lde, for de omr\u00e5der af Syrien, som Islamisk Stat siden har besat, omfatter pr\u00e6cist den foresl\u00e5ede rute for r\u00f8rledningen fra Qatar.<\/p>\n

Frankensteins uhyre<\/strong><\/p>\n

Men i 2014 skabte vores sunnimuslimske h\u00e5ndlangere r\u00e6dsel i det amerikanske folk ved at sk\u00e6re hoveder af og fordrive en million mennesker i retning af Europa.<\/p>\n

\u00bbStrategier, som tager udgangspunkt i, at \u2019min fjendes fjende er min ven\u2019 har det med at give bagslag,\u00ab siger Tim Clemente, der sad for bordenden i FBIs Joint Terrorism Task Force i \u00e5rene 2004-2008 og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 gjorde tjeneste som forbindelsesofficer i Irak mellem FBI, det irakiske politi og det amerikanske milit\u00e6r.<\/p>\n

\u00bbVi begik den samme fejltagelse, da vi tr\u00e6nede Mujahedeen i Afghanistan. I samme \u00f8jeblik russerne rejste ud af landet, begyndte vores formodede venner at smadre oldtidslevn, tr\u00e6lbinde kvinder, save kropsdele af og skyde p\u00e5 os,\u00ab konstaterede Clemente i et interview.<\/p>\n

Da Islamisk Stats \u00bbJihadi John\u00ab begyndte at myrde fanger p\u00e5 TV, vendte Det Hvide Hus p\u00e5 en tallerken; nu talte man mindre om at afs\u00e6tte Assad og mere om den regionale stabilitet. Obama-regeringen begyndte at l\u00e6gge afstand til det opr\u00f8r, vi havde finansieret. Det Hvide Hus pegede anklagende p\u00e5 vore allierede:<\/p>\n

Den 3. oktober 2014 sagde vicepr\u00e6sident Joe Biden til en gruppe studerende p\u00e5 John F. Kennedy Jr. Forum p\u00e5 Harvard Universitys Institute of Politics, at \u00bbvore allierede i regionen er vores st\u00f8rste problem i Syrien\u00ab.<\/p>\n

Han forklarede, at Tyrkiet, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater var \u00bbs\u00e5 fast besluttet p\u00e5 at v\u00e6lte Assad, at de havde indledt denne stedfortr\u00e6derkrig mellem shia- og sunnimuslimer ved at \u00bbkanalisere hundredvis af millioner dollar og titusindvis af ton v\u00e5ben ind til hvem som helst, der erkl\u00e6rede sig rede til at k\u00e6mpe mod Assad. Men de mennesker, der tog imod hj\u00e6lpen, tilh\u00f8rte al-Nusra og al-Qaeda\u00ab \u2013 de to grupper, som fusionerede i 2014 og dermed dannede Islamisk Stat.<\/p>\n

Biden virkede fort\u00f8rnet over, at man tilsyneladende ikke kunne stole p\u00e5, at vores betroede \u00bbvenner\u00ab ville holde sig til den amerikanske dagsorden.<\/p>\n

En h\u00e6r bliver overfl\u00f8dig<\/strong><\/p>\n

Overalt i Mellem\u00f8sten beskylder arabiske ledere rutinem\u00e6ssigt USA for at have skabt Islamisk Stat. For de fleste amerikanere virker den slags p\u00e5stande helt vanvittige. Men for mange arabere er beviserne p\u00e5 den amerikanske h\u00e5nd i spillet s\u00e5 mange, at de konkluderer, vores rolle i skabelsen af islamisk Stat m\u00e5 have v\u00e6ret bevidst.<\/p>\n

Og faktisk er mange af krigerne i Islamisk Stat og deres kommandanter da ogs\u00e5 ideologiske og organisatoriske arvtagere af de jihadister, CIA har passet og plejet i mere end 30 \u00e5r \u2013 fra Syrien over Egypten til Afghanistan og Irak.<\/p>\n

Forud for den amerikanske invasion fandtes al-Qaeda ikke i Saddam Husseins Irak. Pr\u00e6sident George W. Bush \u00f8delagde Saddams sekul\u00e6re bev\u00e6gelse, og hans vicekonge, Paul Bremer, skabte i et himmelr\u00e5bende eksempel p\u00e5 d\u00e5rlig ledelse den sunnimuslimske h\u00e6r, der nu g\u00e5r under navnet Islamisk Stat.<\/p>\n

Bremer overdrog magten til shiamuslimerne og forb\u00f8d Saddams Baath-parti. Det bet\u00f8d afskedigelse af omkring 700.000 overvejende sunnimuslimske politikere og embedsm\u00e6nd fra ministre til skolel\u00e6rere. Derp\u00e5 opl\u00f8ste han den 380.000 mand store h\u00e6r, der for 80 procents vedkommende bestod af sunnimuslimer.<\/p>\n

Bremers handlinger fratog en million irakiske sunnimuslimer rang, ejendom og magt og efterlod en desperat underklasse af vrede, veluddannede, veltr\u00e6nede og sv\u00e6rt bev\u00e6bnede sunnimuslimer, som ikke havde ret meget at tabe.<\/p>\n

Det sunnimuslimske opr\u00f8r kaldte sig al-Qaeda i Irak. Det tog fart i 2011, og vore allierede finansierede siden al-Qaeda-krigernes invasion i Syrien.<\/p>\n

Efter denne invasion tog al-Qaeda i april 2013 navneforandring til ISIL, ISIS, IS \u2026<\/p>\n

If\u00f8lge Dexter Filkins fra The New Yorker \u00bbstyres ISIS af et r\u00e5d af tidligere irakiske generaler \u2026 Mange af dem var medlemmer af Saddam Husseins sekul\u00e6re Baath-parti, der konverterede til radikal islam i de amerikanske f\u00e6ngsler.\u00ab<\/p>\n

De 500 millioner dollar i milit\u00e6rhj\u00e6lp, som Obama sendte til Syrien, gik med stor sandsynlighed til at bev\u00e6bne netop disse militante jihadister.<\/p>\n

Generalplaner<\/strong><\/p>\n

Tim Clemente, den tidligere formand for FBIs Task Force, har fortalt mig, at forskellen mellem konflikterne i Irak og Syrien er de millioner af m\u00e6nd i den kampdygtige alder, der nu flygter fra krigsskuepladsen og s\u00f8ger mod Europa i stedet for at blive og k\u00e6mpe for deres samfund. Den oplagte forklaring p\u00e5 dette er, at landets moderate kr\u00e6fter flygter fra en konflikt, som ikke er deres. De \u00f8nsker ganske enkelt at undg\u00e5 at blive knust mellem den ambolt, som er Assads russisk st\u00f8ttede tyranni, og den ondsindede jihadist-hammer, vi har haft en h\u00e5nd med i skabelsen af som f\u00f8lge af den globale kamp om konkurrende r\u00f8rledninger.<\/p>\n

Man kan ikke bebrejde det syriske folk, at det ikke omfavner en generalplan for deres land, som er udt\u00e6nkt i enten Washington eller Moskva. Supermagterne har ikke levnet plads til nogen form for idealistisk fremtid, som moderate syrere ville overveje at k\u00e6mpe for. Og ingen \u00f8nsker at d\u00f8 for en r\u00f8rledning.<\/p>\n

En krig om en r\u00f8rledning<\/strong><\/p>\n

Hvad er s\u00e5 svaret? Hvis vores m\u00e5l er en langsigtet fred i Mellem\u00f8sten, de arabiske nationers selvstyre og national sikkerhed herhjemme, s\u00e5 m\u00e5 vi f\u00f8r enhver mulig intervention i regionen erindre os den historiske baggrund og samtidig n\u00e6re et intenst \u00f8nske om at l\u00e6re af den.<\/p>\n

F\u00f8rst n\u00e5r vi amerikanere forst\u00e5r den historiske og politiske kontekst bag denne konflikt, vil vi kunne vurdere vore lederes beslutninger p\u00e5 et passende grundlag.<\/p>\n

Ved at gribe til de samme forestillinger og det samme sprogbrug, som i 2003 styrede vores krig mod Saddam Hussein, har vore politikere forledt os til at tro, at vores intervention i Syrien er en idealistisk krig mod tyranni, terror og religi\u00f8s fanatisme. Vi ynder gerne at katalogisere det som blot og bar kynisme, hvis arabere i stedet ser den nuv\u00e6rende krise som en gentagelse af de samme tr\u00e6tte gamle historier om r\u00f8rledninger og geopolitik.<\/p>\n

Men hvis vi skal have en effektiv udenrigspolitik, m\u00e5 vi anerkende, at den syriske konflikt er en krig om kontrol over ressourcer og derfor umulig at skelne fra det utal af hemmelige og uerkl\u00e6rede oliekrige, vi har f\u00f8rt i Mellem\u00f8sten gennem de seneste 65 \u00e5r.<\/p>\n

F\u00f8rst n\u00e5r vi ser denne konflikt som en stedfortr\u00e6derkrig om en r\u00f8rledning, begynder tingene at falde p\u00e5 plads. Det er det eneste paradigme, der kan forklare, hvorfor republikanerne i Kongressen og Obama-regeringen stadig er s\u00e5 forhippede p\u00e5 regimeskifte i Syrien frem for regional stabilitet, hvorfor Obama-regeringen ikke kan finde nogle moderate syrere til at udk\u00e6mpe krigen, hvorfor IS spr\u00e6ngte et russisk passagerfly i luften, hvorfor saudiaraberne for nylig henrettede en indflydelsesrig shiamuslimsk pr\u00e6st (og m\u00e5tte se sin ambassade i Teheran br\u00e6ndt ned til grunden), hvorfor russerne bomber grupper i Syrien, som ikke tilh\u00f8rer IS, og endelig hvorfor Tyrkiet gjorde sig s\u00e5 store anstrengelser for at skyde et russisk kampfly ned.<\/p>\n

De millioner af flygtninge, der nu str\u00f8mmer ind i Europa, er ofre for en krig om en r\u00f8rledning og CIAs adskillige fad\u00e6ser.<\/p>\n

Seks billioner dollar<\/strong><\/p>\n

Clemente sammenligner IS med Colombias FARC; et narkokartel med en revolution\u00e6r ideologi, der kan inspirere fodsoldaterne.<\/p>\n

\u00bbMan bliver n\u00f8dt til at se IS som et oliekartel,\u00ab siger han. \u00bbTil syvende og sidst er penge det styrende princip. Den religi\u00f8se ideologi er et redskab, der kan inspirere soldaterne til at give deres liv for et oliekartel.\u00ab<\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst vi har fjernet den humanit\u00e6re patina og ser den syriske konflikt som en oliekrig, bliver vores udenrigspolitiske strategi klar. I lighed med de syrere, der nu flygter til Europa, \u00f8nsker ingen amerikaner at sende deres b\u00f8rn af sted for at d\u00f8 for en r\u00f8rledning.<\/p>\n

Derfor b\u00f8r vores f\u00f8rste prioritet v\u00e6re den, som ingen n\u00e6vner: Vi m\u00e5 g\u00f8re os fri af vores afh\u00e6ngighed af Mellem\u00f8stens olie, og det virker i dag som et muligt projekt, idet USA i stadig h\u00f8jere grad bliver selvforsynende med energi.<\/p>\n

Dern\u00e6st b\u00f8r vi drastisk reducere vores milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Mellem\u00f8sten og lade araberne styre Arabien.<\/p>\n

Ud over humanit\u00e6r bistand og en garanti for Israels gr\u00e6nser har USA ingen legitim rolle at spille i denne konflikt. Og hvor kendsgerningerne viser, at vi spillede en rolle i skabelsen af konflikten, viser historien desv\u00e6rre, at vi kun har ganske lidt magt til at g\u00f8re en ende p\u00e5 den.<\/p>\n

Hvis vi betragter historien, er det n\u00e6rmest svimlende at konstatere, med hvilken forbl\u00f8ffende vedholdenhed praktisk taget alle vore interventioner i Mellem\u00f8sten siden Anden Verdenskrig er endt i en s\u00f8rgelig fiasko og n\u00e6sten ufatteligt kostbare tilbageslag.<\/p>\n

If\u00f8lge en rapport fra 1997 forfattet i det amerikanske forsvarsministerium \u00bbviser data en st\u00e6rk sammenh\u00e6ng mellem amerikansk engagement i udlandet og en stigning i terrorangreb mod USA\u00ab.<\/p>\n

Lad os se det i \u00f8jnene: Det vi kalder \u00bbkrigen mod terror\u00ab, er i virkeligheden blot endnu en oliekrig. Vi har spildt seks billioner dollar p\u00e5 tre krige uden for landets gr\u00e6nser og p\u00e5 oprettelsen af et nationalt sikkerhedsberedskab herhjemme, siden oliemanden Dick Cheney erkl\u00e6rede \u00bbDen Lange Krig\u00ab i 2001.<\/p>\n

De eneste vindere har v\u00e6ret v\u00e5benindustrien og olieselskaberne, der har kunnet stikke historiske profitter i lommerne. Dertil efterretningsverdenen, der er vokset eksponentielt i magt og indflydelse til skade for vores frihedsrettigheder, og endelig de jihadister, der hver gang har kunnet anvende vores interventioner som deres mest effektive rekrutteringsv\u00e5ben. Vi har kompromitteret vores v\u00e6rdier, slagtet vores egen ungdom, dr\u00e6bt i hundredtusindvis af uskyldige mennesker, forvansket vores idealisme og forspildt vores nationale v\u00e6rdier i et frugtesl\u00f8st og kostbart eventyr langt hjemmefra. Og undervejs har vi hjulpet vore v\u00e6rste fjender og gjort USA, der engang var et fyrt\u00e5rn af frihed, til en overv\u00e5gningsstat og en moralsk paria p\u00e5 verdensscenen.<\/p>\n

Afsked med afh\u00e6ngigheden<\/strong><\/p>\n

USAs forfatningsf\u00e6dre advarede amerikanerne imod at have st\u00e5ende h\u00e6re, at kaste sig ud i internationale forviklinger og \u2013 med John Quincy Adams\u2019 ord \u2013 \u00bbat rejse udenlands i s\u00f8gen efter uhyrer at besejre\u00ab.<\/p>\n

Disse kloge m\u00e6nd forstod, at imperialisme udadtil er uforeneligt med demokrati og borgerrettigheder indadtil.<\/p>\n

Det Atlantiske Charter genl\u00f8d af deres skels\u00e6ttende amerikanske ideal, der byder, at enhver nation b\u00f8r have retten til selvbestemmelse.<\/p>\n

Gennem de seneste syv \u00e5rtier har Dulles-br\u00f8drene, Cheney-banden, de nykonservative og deres lige kapret de fundamentale principper bag den amerikanske idealisme og sendt vores milit\u00e6r og efterretningstjeneste ud for at tjene merkantile interesser for store virksomheder, ikke mindst olieselskaber og milit\u00e6rindustri, der har tjent styrtende p\u00e5 disse konflikter.<\/p>\n

Det er tid for Amerika at dreje landet v\u00e6k fra denne nye form for imperialisme og vende tilbage til idealismens og demokratiets vej. Vi b\u00f8r lade araberne styre Arabien og i stedet rette vores energi mod den store opgave, det er at opbygge en nation herhjemme. Og vi b\u00f8r indlede denne proces, ikke med at invadere Syrien, men derimod med at g\u00f8re en ende p\u00e5 den \u00f8del\u00e6ggende afh\u00e6ngighed af olie, der har forkr\u00f8blet amerikansk udenrigspolitik i et halvt \u00e5rhundrede.<\/p>\n

__________________________________<\/p>\n

Robert F. Kennedy, Jr. er pr\u00e6sident for Waterkeeper Alliance. Hans nyeste bog er<\/em> Thimerosal: Let The Science Speak.<\/p>\n

Overs\u00e6ttelse: Lars Rosenkvist<\/em><\/p>\n

Artiklen har v\u00e6ret bragt p\u00e5 <\/em>TRANSCEND Media Service. Link: https:\/\/www.transcend.org\/tms\/2016\/03\/why-the-arabs-dont-want-us-in-syria\/<\/a><\/em><\/p>\n

Go to Original \u2013 b.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De millioner af flygtninge, der str\u00f8mmer ind i Europa, er ofre for en krig om en r\u00f8rledning og CIAs adskillige fad\u00e6ser. Lad os se i \u00f8jnene: Det, vi kalder \u00bbkrigen mod terror\u00ab, er i virkeligheden blot endnu en oliekrig. <\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[46],"tags":[],"class_list":["post-72139","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-original-languages"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72139","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=72139"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/72139\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=72139"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=72139"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.transcend.org\/tms\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=72139"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}